En Sims 3 historie
Kai bor på Isla Paradiso – her er der altid dejligt vejr og masser af udendørs aktiviteter hvilket er helt i tråd med den personlighed han har.
Han er nu flyttet for sig selv og vil starte sit arbejdsliv som livredder.
Kai har fået oprettet en mindre hytte hvor han har de fornødne ting han har brug for – en af dem er løbebåndet for det er sådan han holder sig i form.
I starten er Kai blot en førstehjælpsdukke og hans arbejde består da også i at rende frem og tilbage på stranden og overvåge om alt er som det skal være
Kai har lange arbejdsdage fra kl.10 til 18 – så han er derfor noget brugt når han kommer hjem til sin lille hytte. Til gengæld arbejder han så kun hver anden dag.
Det er sommer på Isla Paradiso og derfor meget varmt. Alligevel sørger Kai for at holde sig i form og på en af sine fridage tager han til det lokale trænings center og løber et par runder. Han sørger også for at svømme da det jo er en del af liveredder karrieren.
Kommunen er vældig tilfreds med Kais arbejde så han forfremmes til mundpuster og det får han brug for meget snart.
For nogle dage senere er der flere som har brug for Kais livreddende hjælp.
Men da den ældre kvinde er kommet på land bliver hun pludselig dårlig – så Kai må agere mundpuster
Endelig kommer kvinden til sig selv og takker Kai for hans indsats.
Endnu en dag er slut og Kai tager hjem. Hjemme igen træner han lidt på sit løbebånd – tager bad og får lidt at spise.
Og her knækker tråden (måske) for som vi alle ved er der masser af fejl i Isla Paradiso nabolaget. (Men jeg skulle jo prøve) Sådan noget som at spillet bare kører derud af – men simmerne fryser fast – så forfatteren er nu på udkig efter et andet nabolag hvor Kai kan yde sin livredderhjælp.
Det kommer i næste afsnit.
2. afsnit 15/2-21
Kai er blevet flyttet til et andet nabolag og han kaster sig straks over opgaverne som livredder. En af opgaverne er at holde fysikken ved lige – så Kai træner en del hjemme – men han tager også i fitness centeret – udover det svømmer han og nu overvejer han at tage dykning med i forløbet også.
På sine fridage tager han ud og oplever nabolaget – her er han på Bræddehytten og møder minsandten Ole Gearløs (opfinderen fra Lunar Lakes historien)
Dagen efter regner det rigtig meget – alligevel møder Ole op på sit livredder job – det er på Gilleleje strand. Kai løber frem og tilbage og holder udkig i møgvejret – men selvfølgelig er der ingen der indfinder sig på stranden.
Da dagen er slut ved 18 tiden får Kai lidt og spise og så skal han ellers hjem og hygge sig.
Dagen efter er vejret igen fint – så Kai tager i fitness centeret og bagefter beslutter han at tage en dyknings time.
Efter timen spiser Kai ude på restaurant – for kommunen har forfremmet ham til rednings veteran (niveau 6) og det betyder at han nu er endnu hurtigere til at kunne redde folk – han kan vade og løbe endnu hurtigere og komme frem ved hjælp af crawl svømning.
Dagen efter møder han veloplagt på Skagen strand og her får han travlt.
Hele dagen igennem kommer folk i havsnød eller skal genoplives.
Endelig passerer klokken 18 og Kai kan tage hjem.
Det har været en meget varm dag og Kai trænger til at køle af så han ender med is til aftensmad. I morgen er der en fridag og den vil han bruge på at dykke.
følg med i næste afsnit.
3. afsnit – 1/3-21
Kai er overflyttet til Barnacle Bay – rygterne om hans livredder indsats går rundt og nu vil kommunen hyre ham en periode.
Kai “får” et hus han kan bo i – og så er det bare at gå i gang.
Når Kai har fri render han rundt i nabolaget – han kan i sær godt lide området ved stranden hvor piratkroen ligger.
Barnacle Bay har mange strande – så Kai har nok at gøre med at suse fra det ene sted til det andet. Hver dag må han redde folk (simmere) i nød.
I sin sparsomme fritid – Kai har hver anden dag fri – bruger han til at forbedre sin fysik og ellers slappe af. Han er begyndt at interessere sig for madlavning og har været i den lokale boghandel for at købe opskrifter.
Han får også hjælp til at holde sin krop vedlige så han kan fungere som livredder.
En aften efter at havde trænet beslutter Kai sig for at spise på bistroen – men den mad han får serveret er ikke god – men høflig som han er spiser han maden – og på vej hjem via standen bliver han skidt tilpas og må haste ind på toilettet for at ofre sin dyre købte aftensmad.
Bagefter tager Kai en lur i en af strandstolene for lige at sunde sig lidt.
Og så en drink før han tager hjemad
Dagen efter er Kai atter i aktion – hele dagen igennem vogter han over folk der kommer i havsnød eller får solstik.
Men nu er tiden inde til at rykke videre til et nyt nabolag – for der er bud efter Kai. Kai er nu på 8. niveau og dermed kan han kalde sig Falkeøje udi livredning.
4. afsnit – 3/4-21
Det er Kais sidste dag i Barnacle Bay og den bruger han til at få arbejdet en sidste gang og kigge lidt på nabolaget. Han går i biografen, svømmer i det krystalklare vand og får ordnet de sidste praktiske ting før han flytter.
Og så er han afsted – flytter til Britain Islands og allerede dagen efter er Kai ude og kigge sig omkring.
Oppe ved udsigten møder han Theresa Grimm og hendes kat Raven. Kai finder hurtigt ud af at Theresa er heks – men for søren hvor er hun uimodståelig. De to snakker og snakker – tiden går og Theresa kat Raven bliver træt
Uh det bliver sent inden Kai er tilbage i sit hus. han går i seng – for i morgen skal han møde ind som livredder.
Hele dagen springer Kai rundt for at redde folk op af vandet eller give førstehjælp – så det skæpper godt i kassen.
Da klokken er passeret 18 – kan Kai vende hjemad – men inden da besøger han By the corner og får noget at spise.
Dagen efter har Kai fri – så her tager han ud at dykke – og slappe af.
Så er det arbejdsdag igen. og en travl en. Folk kæmper nærmest om at komme i havsnød og Kai flyver og farer rundt fra den ene til den anden.
Endelig kan han tage hjemad
Det er fredag og Kai modtager en invitation til fest hos Jennifer – okay han kender ikke jennifer så godt – men tager afsted alligevel. Her møder han igen Theresa som han får sig en svingom med
Jennifers mand syntes Kai opfører sig upassende så han bliver bedt om at gå – hvilket han gør – besluttet på at ringe til Theresa dagen efter.
Næste formiddag får Kai snakket med Theresa og efter det beslutter han at invitere hende på date senere. Men først skal der trænes.
Alt det her træning lønner sig for Kai når nu niveau 10 og modtager et diplom på det
Kai tager igen på By the corner og her falder han i snak med Betty Havskum – hun lyder til at være en gæv pige – men uh og åh Theresa er der også – og hun ser ud til at trylle på noget – “bare hun nu ikke tryller mig om til noget forfærdeligt”
Theresa går og det samme gør Betty – så Kai er glad over at han ikke fik en skideballe.
Dagen efter – søndag må han arbejde og her får han melding om at han nu er forfremmet til Strandbeskuer og dermed den højeste rang indenfor livredder karrieren.
Kai tjener nu 2.500 om ugen samt 930 for hver person han redder.
Men hvad nu med Theresa ? Hvad med Betty? What to do? så historien ender ikke helt her.
5. afsnit – 4/4-21
Kai tror han nok er forelsket i Theresa – han er dog bekymret over hendes hekse kunster og om det ville komme til at gå.
Men så ringer Theresa og spørger om han vil med på date? Hmm efter at have tænkt sig om hurtig, siger han ja og kører afsted.
Theresa venter på ham ved Rådhuset – men hvorfor søren er hun klædt på i badedragt ??
De to snakker frem og tilbage og så finder Kai et bundt lyserøde roser frem som Theresa bliver meget glad for.
Kai spørger om hun vil kigge på stjernehimlen med ham ? det vil hun gerne og hun kryber ind til ham – for hun småfryser vist lidt i det badetøj.
Her sidder de et par timer – men så siger Theresa hun må hjem for hun fryser meget – men at hun gerne vil se ham igen når han får tid.
Kai bliver kejtet og ved ikke lige hvad han skal gøre – så han stjæler et hurtigt kys – som måske nok mere er et møsser 😀 og så skynder de to sig i hver sin retning.
Dagen efter skal Kai på arbejde – men før han møder ringer han til Theresa.
Kai tager ned på sin pind – men pludselig er der igen en der er ved at drukne. Kai kaster sig ud i vandet og opdager at det er Theresa der er i havsnød.
Theresa kommer op på sikker jord igen og rødmende må hun indrømme at det var noget hun satte i scene – Kai bliver harm – for det er ikke noget man skal pjatte med. Han besinder sig dog og begynder at gå over til sin livredder stol – da Theresa skvatter om – så han må yde førstehjælp på hende.
Men igen er denne skvatten omkuld igen en metode for Theresa at komme i kontakt med ham.
Kai bliver små sur og siger han ikke er her for sjov skyld – men for at passe på folk. Han beder Theresa gå hjem så han kan passe sit arbejde.
Hele dagen render Kai frem og tilbage og passer på at ingen kommer til skade på stranden.
Om aftenen beslutter han at invitere Theresa på date – han er nød til at finde ud af hvad hun har af hensigter.
Theresa siger ja til at mødes på bistoen hvor de to indtager et måltid sammen.
Da de kommer ud virker Theresa lidt underlig og Kai ved ikke lige hvad han skal gøre – men så vil skæbnen at Kai render ind i Jennifers mand Pablo – og han er stadig sur over den opførsel Kai lagde for dagen og vejen da han var til fest hos dem. De to diskuterer og bliver mere og mere uvenner. Kai vælger at gå for at finde Theresa – men da han kommer op til vejen er hun pist borte. Kai kører hjemad i tunge tanker.
6. og sidste afsnit
Kai er flyttet i nyt og større hus – så der kan blive plads til Theresas magi – desuden har hun også en kat – Raven.
Theresa flytter ind – alt er idyl – men under overfladen hviler heksen godt og grundigt i hende.
Der går ikke mange dage – så er det så slemt at Kai ikke kan holde det ud – for Theresas hekse kunster fylder en hel del.
Kai skal også passe sit arbejde og han kommer for sent – flere gange og hvor folk har været i havsnød – han får derfor en påtale.
“Hmm så meget er kærligheden ikke værd” tænker han – “Jeg er nød til at kaste håndklædet i ringen”
Han beder Theresa om at flytte og de to har et længere skænderi over det. Theresa forsvinder dog ud i natten – men hun tager ikke Raven med sig.
“Det er nok også godt det samme” tænker Kai – “så kan hun blive hos mig”
Raven Grimm skifter nu navn til Liva Falconeye og bliver Kais kat.
Liva nyder livet.
Nogen tid efter får Kai besøg af Betty Havskum – de to har talt en del sammen og det er begyndt at udvikle sig mellem dem.
Betty er en meget sød – helt normal pige – hun er startet på medicin karrieren og er meget velset på hospitalet.
Betty har en corgi som hedder Aurora og hun kommer fint ud af det med Liva.
Inden de får set sig om flytter Betty ind – og med sig har hun Aurora og sin lillesøster Kaia som går i gymnasiet.
Det går fint – Kaia passer sin skole. Kai sit livredder job og Betty sin medicin studier. Liva og Aurora er ikke alene så længe – for Kai har jo hver anden dag fri og ellers møder han først efter kl. 10 – kl. 14 er Kaia hjemme igen og kan tage sig af de to.
Forfatteren har ordet: Her indtræffer så nogle ting der gør at der opstår visse fejl på den grund jeg har bygget Kais hus på. Mens jeg roder frem og tilbage – finder jeg løsningen og så flytter jeg familien til et andet hus og så kører spillet igen.
Kai og familien er nu flyttet til et andet hus og herfra går historien videre.
Huset er indrettet med kælder hvor Kaia har sit værelse – På stue etagen er der en stue hvorfra man kan gå ud i haven – et større køkken i et med spiseplads. På 1. salen har Betty og Kai deres soveværelse – samt der er et ekstra værelse og en badeværelse.
Aurora og Liva har lege ting i haven – masser af sovepladser – så alt er perfekt.
Det er snart efterår og livredder sæsonen er ved at løbe ud – Det ses allerede nu på strandene at der ikke er helt så mange til stede – Kai begynder at kede sig.
Kaia har snart sin afsluttende eksamen – den er kun dage væk og hun får til opgave at tage til Frankrig for at interviewe et par af lokalbefolkningen.
Kaia tager afsted.
Den første dag tager Kaia ind på torvet og hurtigt får hun overstået interviewet og sætter sig til at spille skak.
“I guder hvor er her kedeligt” tænker Kaia – men hun har lovet at bringe nektar med hjem og det kan hun først få i morgen.
Tilbage på basislejren – keder Kaia sig bravt – ingen computer – ingen nogetsomhelst – så hun går i seng.
Dagen efter får hun fat i nektar hos den lokale vin farm.
Og så kan det ikke gå hurtigt nok med at vende hjemad igen – hjem til de trygge omgivelser – men Kaia kan også se frem til en karakter belønning når hun vender tilbage til skolen.
Hjemme ligger der en invitation til det afsluttende bal før skolen slutter og et helt nyt kapitel venter på Kaia.
Onsdag oprinder dagen hvor Kaia skal til bal på skolen – nu venter et nyt liv snart på hende
Og her slutter historien om Kai Falconeye. Kai er stoppet som livredder – i stedet vil han bruge tiden på at dykke og så må Betty tjene pengene hjem. Om de skal have børn vides ikke – foreløbig har de nok i deres kæledyr. Men måske flytter Aurora med Kaia – for når/hvis jeg tager historien op igen – vil det handle om hende.
SLUT.
.