Astrid Bjergkøbning bor i Sulani. Hun elsker det frie liv og har allerede fået en del venner i den korte tid hun har boet der. Folk er meget venlige i dette smukke tropiske nabolag, hvor de fleste kender hinanden.
Faktisk er det sådan at Astrid skulle flytte dertil for at få roen til at kunne studere sin store interesse – kunst.
Hun har søgt legater og søgt optagelse på universitetet – og håber på at kunne komme ind.
Dagene tilbringes på Sulanis hvide strande, hvor Astrid hygger sig med lokalbefolkningen
Astrid bor lige ved den lille vig – hvor hun hurtigt kan komme ned og svale sig i vandet og snakke og hænge ud med folk.
Samme dag som hun modtager en mail fra sine forældre som bor i Brindleton Bay – modtager hun også besked om at hun er optaget på studiet – dog ikke sit hovedfag, så hun må vælge noget andet. Hendes forældre formaner hende om at komme i gang med studierne og ikke hænge for meget ud med vennnerne.
Astrid sukker – inderst inde ved hun det godt – men det er bare svært, når nu hun har lært så mange spændende mennesker at kende. Astrid vælger fag som kunstmaleri, violin samt digitale billeder – hun er skuffet over hun ikke fik hovedfaget.
Hendes forældre har finansieret at hun kan bo der samt have sine studier derfra. De har udstyret hende med super computer – en meget dyr violin og en masse andre ting hun har brug for.
Naboerne kommer i lind strøm for at besøge hende og hun er nødsaget til at give dem noget at spise – suk altså “Jeg burde lave lektier” tænker Astrid.
Astrid får forklaret at hun er nød til at studere lidt før hun skal i seng. Hun har lektioner om et par dage og hun er nød til at forberede sig. Hun sender naboerne væk.
Astrid trænger til frisk luft, selvom det er sent – så hun springer op på sin cykel og tager sig en tur langs med stranden.
Astrid vender hjem igen og går på hovedet i seng. “Imorgen må jeg i gang” lover hun sig selv inden hun falder i søvn.
Og hvordan vil det så gå? Vil Astrid komme i gang med at studere – eller trækker det frie liv for meget? Og hendes forældre – hvad mon de vil gøre?
