Foundation med stor opdatering

WOW nu går det rigtig stærkt med Foundation.

Mit spil har ligget stille i lang tid. Men så besluttede jeg i dag at kigge nærmere på det igen.

Allerede da jeg kom ind i spillet var jeg klar over at jeg måtte slette de spil jeg havde liggende i forvejen – det lå ligesom i luften – at mange ting kunne risikere at gå tabt, eller blive forstyrret.

Så jeg startede et helt nyt spil op. Muligheden er nu for at vælge hvad din landsby skal stræbe efter – skal det være et arbejder samfund? et præstestyret? et kongevenligt (militært)? – der er forskellige sværhedsgrader indenfor de forskellige stræbner som man kan vælge imellem.

Udover det får du ret hurtig tilgang af nye beboere i din landsby – det går virkelig stærkt på det område og vupti lå der allerede 5-6 småhuse som dine landsby boere kunne flytte ind i. Hver gang der kom nye beboere – kommer de ind med et symbol over hovedet som man skal klikke på for at integrere dem med de andre i byen.

Jeg havde kun spillet ½ time – så lå de her huse der – og der var gang i en masse opbygninger af de andre arbejdsområder. Mange bygninger som først låses op senere er tilgængelige ret hurtig i spillet.

Jeg er til nu begejstret og glæder mig til at udforske videre på mulighederne.

 

Loading