Jeg har forsøgt at spille med bryllup i Sims 4 via den nye gamepakke My wedding stories/Den store dag.
Når jeg siger forsøgt er det i ordets bogstavelige forstand – for det gav da godt nok kamp til stregen – så meget at jeg ikke fik taget så mange billeder – for jeg mistede totalt overblikket.
Jeg skulle forsøge at få Theresa og Benjamin gift – og det var som sagt ikke nogen let opgave.
Jeg berammede brylluppet til at foregå i Magnolia Parken (Willow Creek).
Her anlagde jeg et “kirkegulv” for uden det går brudeparret ikke til alteret. For enden af “gulvet” satte jeg er fin bryllups bue.
Der var gæster med til brylluppet – men de var ingen steder at se. Nu var vi jo en en park så andre ting har måske været mere interessante for gæsterne?.
Benjamin og Theresa stillede sig også op for at “gå ned af kirkegulvet”
Her nogle af gæsterne som valgte noget andet.
Pludselig skulle bruden altså bare på toilettet – og det skulle gå stærkt – så hun sprang afsted i hastig fart. (fik ingen billeder af det)
Da hun vendte tilbage var hun klædt om i almindeligt tøj – så jeg måtte beordre hende i brude tøjet igen.
Og så gik de sammen ned at “gulvet”
Bruden var stadig orange i toppen – for nu var hun sulten. Da de to kommer op til buen – stikker hun endnu engang af – denne gang for at spise (ingen billeder) (og ingen gæster i sigte nogensteder)
Så opgav jeg det hele og gik ud af spillet.
Senere sendte jeg Benjamin og Theresa på udflugt med hver sin cykel – først til en strand
Senere besøgte de Tartosas eneste bar/restaurant – og også her opgav jeg at holde bryllup – billedet taler vel for sig selv.
Så sendte jeg dem hjem i seng. Dagen efter ville Benjamin stadig giftes – så det endte med at de to udvekslede ægteskabsløfter i deres lille entre
Jeg er ikke helt tilfreds med pakken – Tartosa er et fint lille nabolag – men der er et MEN – der kunne virkelig godt være mere beboelse – samt offentlige steder. Samt at bryllups festivasen falder helt til jorden. Jeg oplever ingen fejl til nu – men det mylder af simmere på de offentlige steder er til at gå bersærk over og gør at det er svært at holde et bryllup – fordi de render rundt over det hele.
Den nemmeste måde er altså at lade sine simmere gifte sig hjemme – enten som det endte med her – eller at man holder en komsammen på ens egen grund.
Den vigtigste del er at de kan snakke om et evt. kommende bryllup – de kan også vælge at lade sig gifte med det samme. Den nemmeste del er at man laver et par der er forlovet i forvejen – da der skal bygges masser af forhold op før man får muligheden for et evt. ægteskab