Samlet vurdering af Tropelivs pakken

Nogen vil sikkert syntes at det jeg nu vil skrive ikke passer – men smag og behag er forskellig – og som jeg altid oplever med Sims 4 er det endnu engang en pakke med minimal indhold.

Hvis nu man forestillede sig at alle de andre Sims spil ikke fandtes og det her Sims 4 var det første i samlingen – så ville jeg sikkert klappe i mine hænder af begejstring over det her farverige animations spil som Sims 4 har udviklet sig til at være – for farverigt – det er det – ingen tvivl om det.

Men – Men der har altså været forudgående spil og her vil jeg specielt fremhæve Sims 2 og 3 – som absolut slår det her hen af vejen. Grunden er simpel.

I Sims 2 kom der også en ferie pakke og den var så genial skruet sammen – at man her kunne vælge hvilken destination man ville sende sine simmere på ferie i. Jeg husker den meget vel og det var en genial pakke, fordi du så kunne lade dine simmere rejse og holde ferie xx antal dage – hvilket ind i mellem var et herligt afbræk i din simmer families liv.

I Sims 3 har vi det åbne nabolag (verden om man vil) og simmerne kan frit flytte rundt mellem de forskellige nabolag som man ønsker.  Da verdenseventyr kom kunne simmerne også rejse til forskellige destinationer hvor de kunne foretage forskellige ting.

Da Paradis øen kom – havde vi allerede fået Sunlit Tides som var et Ø nabolag man kunne købe på STORE og som kastede en masse brugbare bygge ting af sig – Paradis Øen – her kunne man sejle overalt – Man kunne bo på en husbåd – man kunne dykke og rigtig komme med under havets overflade. Et pænt stort nabolag med masser af muligheder.

EA gav os virkelig noget med Sims 2 og 3 – men det sker ikke her med Sims 4! Og hvorfor ikke?

Min egen vurdering og også ud fra samtaler med mine sønner – tyder helt klart på at EA er økonomisk trangt. EA tjener ikke længere styrtende med penge på verdensplan – de må lukke deres afdelinger rundt omkring og de sparer generelt hvor de kan. Konkurrencen på spilmarkedet er enorm hård da flere og flere spiludbydere kommer til med kvalitets spil som ikke koster vildt meget – men hvor der er rigtig meget med i spillet så du bliver hængende. Om ikke ret mange år tror jeg ikke EA findes mere – for det ser slemt ud for dem i øjeblikket. Husk også lige på at EA ikke kun laver Sims – men også andre spil – nogle af disse er floppet fælt !!

 

Udover det så er EA’s markedsføring bare ikke i orden – når de skruer sådan et tyndt spil sammen. Reklamer og videoer samt simguruer der kommenterer på alle de dejlige ting der kan opleves – hviner falsk i mine ører og øjne. Desværre falder folk i den ene gang efter den anden – det har/gør jeg jo også og hver gang er jeg blevet skuffet. Jeg troede selv lidt mere på den – denne gang – men ak en skuffelse. Groft sagt kan man sige at når man har set en video på et par minutters varighed om hvordan spillet er sammensat – så har man set hele pakken.

Jeg kommer ikke til at tilføje flere spil, stuff, og hvad det nu hedder til Sims 4 mere.

 

Og nu til Trope livs pakken :

Jeg har spillet hver dag siden pakken kom på markedet og det er faktisk kun 1 uge siden i dag WOW!!

Nuvel – pakken er ikke 349 kr værd – det er det samme som jeg har brugt ca. 44 kr om dagen på at spille den.

Nabolaget er alt for lille – der er ikke nok byggemuligheder/grunde. Når man kommer ind i nabolaget overvældes man i første omgang af alle farverne – alle de mange buske, blomster og træer der er sat ned – vulkanen der ulmer i baggrunden – det flotte vand, som er så klart at du kan se koralrev, fisk, delfiner mv i det. Simmerne kan sejle rundt i begrænset omfang på vandet – de kan svømme og de kan snokeldykke

snorkeldykning

De kan lege i sandet – grave efter skaller mv og de kan bygge figurer af sand

figur i sand

 

De kan få arbejde som dykker – men du kan ikke følge med ned under havets overflade. De kan også få arbejde som livredder.

De kan rende øen rundt og lede efter planter mv. som de kan lave mad og drikke af – man kan også købe dem i en automat hvis ikke man gider det.

 

Der er en sølle bar – hvor simmerne kan møde hinanden og så er der 2 strande

Ikke meget efter min mening.

Jeg oplever at i sær enlige simmere bliver ensomme – de mister alt for meget socialt og det skal man hele tiden kompensere for

Så er der det evindelige skrald man hele tiden skal/bør fjerne både i havet og på strandene rundt omkring

fjerne skrald

 

Jeg ved plastik forureningen er oppe i tiden og det her er vel i sær en stikpille til de amerikanske spillere, som godt kunne lære noget af det, men det er ret træls i længden at spille med.

 

Som spillet er skredet frem oplever jeg flere og flere fejl – simmere der smelter sammen (står inde i hinanden) ting der forsvinder – f.eks. denne bar

 

baren blev væk

 

Og i dag da Stine havde været på en lille ø og gravet i sandet og hun så skulle hjem – da tog hun vejen løbende på havbunden med sin tablet i den ene hånd

 

Stine i fuldt firspring med tablet i hånden

Simmeren ved siden af Stine svømmer havfruesvømming – hun har bare ingen hale??

 

Jeg holder nu en pause i det her spil – for det er altså for trivielt – med de ganske få aktiviteter simmerne her har til rådighed.

Jeg vender tilbage til Sims 3 for at følge Kaia på min egen selv byggede trope ø

Loading