Jeg har leget lidt med at bygge en tumlinge park. Dog en lidt mindre en af slagsen – grunden er en 20×15 og er bygget i Oasis Springs nabolaget.
Jeg vil senere prøve at lave en lidt større en.
Denne park er beregnet til Tumlinge og der er spise muligheder og toiletter for både voksne og tumlinge.
Udendørs kan de små lege – mens de voksne kan sidde og iagttage løjerne.
Den del der irriterer mig mest ved Sims 4 og bygge mulighederne er at der går 1 tern hele vejen rundt om grunden til spilde – når man gerne vil sætte hegn eller hæk op. Det er immervæk en del spild plads – som kunne være blevet udnyttet. Det skal man altid huske på når man bygger i Sims 4 – at det ene tern går tabt – men ellers kan man desværre ikke sætte hegn på 🙁
Jeg har måttet ændre på udseendet af parken, da jeg ikke kunne få lov at erklære den færdig. Når man laver en park skal der være visse bestemte elementer tilstede, før den bliver erklæret for færdig. Derfor har jeg måttet skifte ud i tingene, da der SKULLE være et skakbord – der skulle også være et klatrestativ og det er heller ikke lige meget hvilke stole der kommer rundt om bordene – Så ja. Jeg må få bygget en ny – på en større grund. Men sød blev den da.